Vores smykker er fremstillet af rustfrit stål med en slidstærk PVD-belægning, som gør dem særligt modstandsdygtige over for hverdagens påvirkninger.
Du kan trygt bære dine smykker i kontakt med vand, sved og parfume, herunder i bad, ved havet eller i swimmingpoolen. Materialet er udviklet til at bevare både farve og finish, selv ved daglig brug.
Selvom PVD-belægning er en af de mest holdbare overfladebehandlinger til smykker, er ingen overflade fuldstændig ridsefast. Kontakt med hårde overflader kan med tiden give ridser og naturligt slid på overfladen.
For at bevare smykkernes udtryk længst muligt anbefaler vi derfor, at du undgår unødig kontakt med hårde og slibende overflader og opbevarer dine smykker separat, når de ikke er i brug.
Normal slitage, ridser og mærker, som opstår ved almindelig brug, betragtes som naturlig brugspåvirkning og er derfor ikke omfattet af reklamationsretten.